Skip to main content

Tille Schøler

– Psykolog i Skive

Psykolog Tille Schøler er autoriseret psykolog med ydernummer og tager derfor imod henvisninger fra lægen, har aftale med visse forsikringsselskaber samt aftale med sygeforsikring Danmark.

Hun blev uddannet i 2013 på Aalborg universitet. Og er sidenhen efteruddannet i ISTDP (Intensiv Dynamisk Korttidsterapi), samt Cool Kids og Chilled – kognitiv adfærdsterapeutisk angstbehandling til børn og unge.
Tille har lang erfaring både med individuel terapi, gruppeterapi (angst- og sorggrupper med børn og unge), samt parterapi. Hun har arbejdet i privat praksis i mange år, samt været ansat i kommunalt familiehus.

Vi bliver til dem vi er via de relationer vi har, på både godt og ondt. Kun i et trygt miljø af tillid og accept, vil du på bedste vis kunne udfolde dig, udvikle dig, og være i stand til at kunne se på, hvad det handler om for dig – også når du udfordres. Her er ISTDP særligt interessant.

På den baggrund arbejdes der teoretisk og metodemæssigt primært ud fra ISTDP og generel psykodynamisk metode, men ved behov inddrages også kropsterapeutiske, oplevelsesorienterede samt kognitive greb og teknikker.

ISTDP kan bruges til en række problemstillinger, og bl.a. være noget for dig, hvis:

  • Du ønsker effektiv hjælp og varig forandring
  • Du søger dybdegående effekt og behandlingen
  • Du har prøvet andre terapeutiske retninger uden effekt
  • Du lider af en funktionel lidelse, som ikke kan forklares medicinsk, og
    mistænker en psykisk komponent, fx: irritabel tyktarm, kronisk hovedpine, kroniske smerter, fibromyalgi, synsforstyrrelser, lammelser mv.

Selvom ISTDP er en specifik metode, er der alligevel forskel på de forskellige ISTDP-terapeuters stil og personlighed. Hos Tille mødes man af et empatisk, varmt og indlevende menneske, der også kan være direkte og konfronterende ved behov.

En ISTDP-behandling indledes med grundig afdækning af problematikken, og hertil anbefaler Tille en dobbelttid, altså 1,5 time. Der er tradition for at indlede med helt op til 6 timers psykodiagnostik, for at i i samarbejde kan finde ud af om denne metode er et match for dig – og ønsker du dette, er det også en mulighed.

Du kan læse mere om ISTDP her

Tille har overenskomst med sygesikringen og tilbyder samtaler med henvisning i vores afdeling i Skive. Hver fredag afholder Tille kun onlinesamtaler.

For at bestille tid, kan sekretær Maja Løndal kontaktes på mail@dynamiskpsykologi.dk eller 24203883. For spørgsmål direkte til psykolog Tille Schøler, kan hun kontaktes på tille@dynamiskpsykologi.dk