Skip to main content

Alkoholbehandling

Alkoholbehandling

Lone Marie Birkebæk tilbyder ambulant alkoholbehandling til dig der har et mildt eller moderat forbrug af alkohol, hvor der ikke kræves medicinsk behandling (antabus undtaget), og hvor du ikke oplever abstinenser.

Alkohol er en del af vores kultur, men ikke alle har et problemfrit forhold til alkohol. Hvad bruger du alkohol til? For at forstå dit drikkemønster ser vi på de bagvedliggende psykologiske årsager og sammenhænge der udløser et overforbrug af alkohol hos dig. Den psykologiske forståelse forhindrer eventuelle gentagelser og tilbagefald.

Ambulant behandling af alkoholmisbrug kan være en mulighed for dig, hvis du har motivationen til at blive ædru, og samtidig gerne vil passe dit arbejde, dine studier m.m.

I behandlingen kan din familie, din partner eller andre tæt på dig inddrages.

Behandlingen er primært baseret på dynamisk terapi, som sigter på afklaring af den bagvedliggende årsag til dit misbrug, og derved opnå bedre og sundere selvregulering. Her er omdrejningspunktet for terapien stadig alkohol, men fokus er overvejende på dig som menneske og dine indre dynamikker.

Samtaler for pårørende til alkoholiker

 Er du barn af alkoholiker? Er du vokset op i en familie med alkoholproblemer? Skal du have hjælp til at passe på dig selv, dine børn, eller få bearbejdet din barndom med en alkoholisk forælder?

Kender du til følelsen af at have levet eller lever et ’dobbeltliv’ fordi alkoholproblemerne skal skjules. At du har svært ved at stole på andre, føler dig ensom, fordi du har oplevet gentagne svigt og aftaler der ikke overholdes.

Du kan opleves overansvarlig eller overfladisk i dine relationer, have svært at mærke egne følelser, grænser og behov, hvor dine følelser kan være ukontrollerede med store vredesudbrud, pludselig eller ofte gråd og følelsen af ked af det hed.

For nogle pårørende oplever der fysiske påvirkninger, som hovedpine, mavepine m.m. Du føles udbrændt og stresset. Har søvnproblemer og svært ved at koncentrere dig. Skyldfølelse, angst og depressioner kan være udløst af b.la utryghed og uforudsigelighed.

Lone Marie Birkebæk møder dig med et bevidst nærvær med omsorg for dig og den fortælling du kommer med.