Skip to main content

Terapi

Hos Center for Dynamisk Psykologi tilbyder vi individuel terapi, parterapi og familieterapi

I Center for Dynamisk Psykologi arbejder vi overordnet ud fra et perspektiv, som er meget optaget af de processer, der udspiller sig bag vores adfærd – det vil primært sige vores følelser, vores motiver, behov og tanker.

Vores emotioner kommer før vores beslutninger, og derefter vil vores hjerne finde argumenter, der passer til vores emotionelle tilstand. Vores emotionelle tilstand former altså vores tanker, og vores tanker er basis for vores handlinger. Og vores handlinger former vores karakter.

Personlig udvikling

Vi arbejder også med kroppens tilstand og går systematisk igennem de mange ”fortællinger”, kroppen viser og husker. Kroppens spændinger indeholder ofte mange psykiske spændinger. Vi kender det alle. Efter lang tids stress får vi ofte spændinger og smerter i hoved og nakkeregionen. I frygt og angst situationer får vi ofte spænding, kvalme og smerter i maveregionen. Er vi udsat for langvarig frustration, får vi ofte ryg og lændesmerter osv. Denne enorme sammenhæng mellem vores omverdenskontakt, krop og psyke vil være helt central i terapien hos os.

Relationel psykologi

Men vi lever ikke alene. Selv når vi føler os isolerede og ensomme. Vi er altid i kontakt med vores omverden. Omverdenens krav og forventninger udgøres af mange forhold: familie, nære relationer, job, sociale kontakter osv. Din kontakt og tilknytning til dine omgivelser vil kontinuerligt blive forbundet til dine indre oplevelser. De indre kontaktmønstre, vi har lært, vil ofte spille sig ud udenfor os selv. Derfor bliver det afgørende, for at skabe forandring i det vi ikke bryder os om, at vi går på opdagelse i dette felt.

Terapien vil hele tiden veksle mellem indre og ydre tilstande og sansning.

Eksempel på en typisk terapigang:

Hver session starter altid med, at vi snakker.

Vi sidder i en stol, og jeg lytter til, hvad du gerne vil have bearbejdet, og hvad der fylder for dig lige nu.

Når du sidder der, observerer jeg på dit kropssprog. Jeg lytter til hvad din krop (også) fortæller. Din krop er en vigtig medspiller og “gestikulerer” ofte ubevidst samspillende med de følelser og oplevelser, som du verbalt fortæller om. Jeg tager ofte fat i det, jeg ser, og kommunikerer derefter verbalt med dig om det. Vi finder sammen ud af, hvad din krop (også) fortæller. Ofte sidder der gemte ressourcer i kroppens sprog, som vi sammen finder ud af at få sat ord på, og finde mening med.

Det forgår altid i trygge og tydelige rammer, da det er meget vigtigt, at du føler dig tryg.

Du får ofte nogle hjemmeøvelser med, som du skal øve ca. 10 min hver dag. Det kan være vejrtrækningsøvelser, bevægelser i forskellige dele af din krop, stræk, nye handlinger eller lignende.

De næste gange foregår det hele mere kropsligt kommunikerende. Du vil typisk komme op at stå, lave øvelser, finde nogle kropsholdninger, som er nye eller typiske for dig. Du vil arbejde med at forstå, hvad der sker, når du eksempelvis laver nogle kropslige bevægelser, indtager en bestemt holdning, står i en stilling i længere tid eller noget tilsvarende. Dine følelser og fornemmelser kommunikerer vi verbalt om imens.

Andre positioner vil være liggende på en briks eller på gulvet på en madras. I disse positioner arbejder vi også med kropslige stillinger, og hvad de eventuelt provokerer frem i dig. Her arbejder jeg typisk med kroppens indre kerne, de dybere følelser og det “gamle” (barndommen) i dig.

Nogle gange benytter jeg mig af en metode som hedder “Holding”, som bl.a. er 5 forskellige måder, jeg “holder” dig i. Typisk når du er inde og mærke et meget dybtliggende og gammelt problem/traume i dig selv.

Andre gange vil vi arbejde med dine drømme gennem samtale, tegneterapi eller symboldrama.

Ovenstående er blot et forsøg på at give dig nogle billeder af, hvad vi kan bruge af indfaldsvinkler for at hjælpe dig med det du kommer med. Der findes aldrig to ens terapiforløb. Hvert enkelt menneske er unikt og må mødes i dette perspektiv.

Priser for terapi pr. 1. oktober 2024

Samtalerne skal betales med det samme via mobilepay eller straksoverførsel.

Skal der fremsendes regning, vil der blive tillagt et administrationsgebyr på 25 kr.
Ved for sen betaling fremsendes rykker med rykkergebyr på 100 kr. pr. rykker.

Afbud skal meldes senest kl. 12.00 den sidste hverdag før en aftale.
Ved afbud senere end kl. 12.00 den sidste hverdag før eller ved udeblivelse opkræves det fulde beløb.
Ved gentagne for sene afbud eller udeblivelser, opkræves dobbelt takst for samtalen.
Bemærk at der er et loft over tilskuddet fra Danmark pr. løbende 12 måneder.

TypeVarighedPrisTilskud fra Danmark ved medlemskab af gruppe 1-5
Det er kun muligt at få tilskud hos psykologer
Hos psykolog med henvisning fra lægen
1. samtale (også på genhenvisning)45 min.469,86 kr.200 kr.
for unge mellem 18 og 24 år 300 kr.
Efterfølgende samtaler45 min.391,80 kr.200 kr.
for unge mellem 18 og 24 år 300 kr.
Dobbeltkonsultation inkl. 1. samtale90 min.861,66 kr.
400 kr.
for unge mellem 18 og 24 år 600 kr.
Dobbeltkonsultation efterfølgende samtaler90 min.783,59 kr.
400 kr.
for unge mellem 18 og 24 år 600 kr.
Hos psykolog uden henvisning fra lægen
Individuel samtale hos psykolog50 min.1.100 kr.300 kr.
for unge mellem 18 og 24 år 450 kr.
Parsamtale90 min.1.700 kr.som ved individuelle samtaler
Familieterapi90 min.1.700 kr.som ved individuelle samtaler
Coaching50 min.1.100 kr.
Individuel samtale hos psykoterapeut 50 min.950 kr.
Parsamtale hos psykoterapeut 90 min.1.500 kr.
Familieterapi hos psykoterapeut 90 min.1.500 kr.