Skip to main content

Pårørendegruppe for forældre til børn og unge med (mistanke om) autisme

Når en familie oplever at have et barn i massiv mistrivsel, kan det være en stor belastning for familien. Det kan være svært for familie og venner at sætte sig ind i, og man kan komme til at føle sig ensom og isoleret som familie og i sit liv.                                                                     

På den baggrund opretter Psykolog Tille Schøler nu et gruppeforløb for forældre til børn og unge i mistrivsel, med diagnosen autisme, eller mistanke herom. Metoden i gruppen vil være en blanding af støttende psykodynamisk egenterapi, samt skabe mulighed for at man kan dele erfaringer – herunder både de svære perioder og de gode oplevelser og give mulighed for at udvide sit netværk med andre forældre i samme situation.

Rammer: Gruppen vil bestå af 4-8 medlemmer, og opstartes når der er tilstrækkelige med tilmeldte. Den vil foregå hver anden tirsdag kl. 19-21 hos Center For Dynamisk Psykologi, Slotsgade 7., 1. sal i Skive. Den vil være med løbende indtag, hvorved man kan fortsætte så længe man har behov, og der bliver plads til nye, når andre stopper.

Pris: Tille tager imod henvisning fra lægen, hvorved egenbetalingen vil være ca. 370 kr. pr gang. Det er også muligt at deltage uden henvisning, her vil det koster 1100 pr gang. Er du medlem af sygeforsikring Danmark, kan du også få tilskud til psykologbehandling. Dette er 200 kr. hvis du har en henvisning fra lægen, og 300 kr. hvis du ikke har.

Hvordan: Hvis du gerne vil tilmeldes gruppen, kan du ringe til sekretær Maja Løndal på 24203883 på hverdage mellem 8.30 og 10.30.

Hvis du ønsker at læse mere om Tille, kan du følge dette link: https://dynamiskpsykologi.dk/tille-schoeler/

OBS: Når man går i gruppeterapi, er der tavshedspligt, hvilket bl.a. betyder, at man ikke må fortælle andre hvem man deltager i gruppen sammen med.